Jette K. Mortensen

Træk Vejret Rigtigt!

7 maj 2017

Træk Vejret Rigtigt!

Mange mennesker trækker ikke vejret optimalt. Blandt årsagerne er stress, manglende søvn og angst. Men med træning kan åndedrættet forbedres og livskvaliteten øges.

For mennesket er det så naturligt at trække vejret, at det sjældent er noget, vi tænker nærmere over, at vi gør. Som udgangspunkt behøver vi heller ikke yde vores ind- og udåndinger nærmere opmærksomhed, idet funktionen hører under det såkaldte autonome nervesystem. Det betyder, at vejrtrækningen finder sted, uanset om vi beder om det eller ej i modsætning til for eksempel arme og ben, som først sætter sig i bevægelse, det øjeblik vi giver dem besked på det.

Det er ikke udelukkende positivt, at åndedrættet fungerer automatisk.

På sin vis er det rigtig smart, at vi trækker vejret automatisk og ikke skal tænke på det, men risikoen for, at vi trækker vejret uhensigtsmæssigt, er stor, når det foregår ubevidst, og der er meget få mennesker, som bruger deres åndedræt optimalt.

Når mennesket alligevel kan fungere, selvom vejrtrækningen ofte langtfra er optimal, hænger det sammen med, at kroppen finder på forskellige overlevelsesstrategier for at kompensere, og på den måde forbliver man ubevidst om, at man trækker vejret uhensigtsmæssigt.

LÆS OGSÅ: Tidssyge stjæler dit liv som en tyv om natten.

Sådan fungerer dit åndedræt

  • Menneskekroppen er styret af et autonomt nervesystem. Det sørger for, at eksempelvis fordøjelsen, hjerterytmen og vejrtrækningen bare kører derudaf, uden vi behøver at gøre noget. Det sørger også for at skrue op for vejrtrækningen, når vi oplever fare – i dag typisk i form af en deadline eller truslen om fysisk smerte – og ned igen, når alt ånder fred og ro.
  • Selvom systemet er autonomt, kan man påvirke en bestemt del af det, nemlig vejrtrækningen, og det giver muligheden for samtidig at styre resten af nervesystemet, fordi de forskellige dele er tæt forbundet. Trækker man vejret dybt og langsomt, stimulerer man blandt andet den helt centrale vagusnerve i hjernen, som er en slags generel bremse i kroppen, der påvirker både vores fysiske sundhed, psykiske evne til at slappe af og øger evnen til at tænke klart.
  • En række undersøgelser peger på, at cirka fem åndedræt i minuttet giver den optimale ydeevne for både kroppen og sindet. Da de flestes rytme ligger på cirka 15 åndedræt i minuttet
  • Hver lunge består af cirka 300 milliarder ballonformede strukturer, som erstatter kuldioxid-affald i blodet med ilt. Når de fyldes med luft, er lungerne det eneste organ i kroppen, der flyder i vand.
  • 90 procent af kroppens energi kommer fra åndedrættet.
  • 70 procent af kroppens affald kommer ud gennem åndedrættet.
  • En voksen kan i gennemsnit holde vejret i 30 til 60 sekunder. Verdensrekorden i at holde vejret under vand er 24 minutter og tre sekunder.

Sådan trækker du vejret rigtigt

  • Træk vejret langsomt og dybt gennem næsen, så man kan mærke det helt ned i maven. I næsen bliver luften nemlig filtreret og fugtet, så den er nemmere for lungerne at optage. Luften skal også lukkes ud igen gennem næsen, roligt.
  • For at opnå det helt optimale åndedræt, skal du være afslappet, rette ryggen og slappe af i skuldre og mave.
  • For at tjekke, om du gør det rigtigt, kan du lægge en hånd på maven og en på brystet. Hånden på maven skal gå ud og ind, mens hånden på brystet skal ligge stille.

 

Et dårligt åndedræt kan resultere i:

Der kan være mange årsager til et dårligt åndedræt. Både stress, sygdom, manglende søvn og overvægt har indflydelse, ligesom en uhensigtsmæssig kropsholdning og modens luner kan sågar have influens.

Modekulturbilledet er slet ikke indrettet til det optimale åndedræt. Det eneste, der sælger i dag, er flade maver, og bare det at gå i bukser, der sidder til i livet, forhindrer os i at trække vejret ordentligt.

Jeg opfordrer alle til at træne og bevidstgøre sig til et bedre åndedræt, for selvom, at vejrtrækningen hører under det autonome nervesystem, så er det muligt at påvirke det i såvel positiv som negativ retning.

Konsekvenserne af et dårligt åndedræt er blandt andet træthed, anspændthed og mangel på koncentration, ligesom det øger risikoen for at blive syg, når ikke man får trukket vejret ordentligt. Åndedrættets vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen. Kommer der ikke nok ilt rundt i kroppens celler, er der en større risiko for uhensigtsmæssig celledeling, og i kombination med nedsat organstimulering øges risikoen for sygdom.

Ud over at have en god effekt på den fysiske helbredstilstand har et godt åndedræt også en særlig helbredende virkning på psykisk ustabilitet såsom stress, depression og angst, hvor blot en enkelt virkelig god vejrtrækning er i stand til at sænke kroppens stresshormoner og give bedre klarhed i nuet.

At trække vejret optimalt er alfa og omega, når det gælder om at komme stress til livs. Og det er let at få tid til, for du kan i princippet gøre det overalt. Du kan starte med at sige til dig selv, at du to gange om dagen vil have nogle minutter, hvor du forsøger at være koncentreret om dit åndedræt, og så gradvist øge tiden.

Du vil hurtigt mærke den akutte effekt, hvor du bliver rolig og kan mærke dig selv og være til stede i nuet. Den svære kunst er dog at få det automatiseret, så du det meste af tiden trækker vejret rigtigt uden at skulle være bevidst om det. Men det er altså muligt med træning. Du skal se dit optimale åndedrag som en bølgende bevægelse, der ruller ind over hele kroppen, i det øjeblik du trækker vejret ind, og tilbage igen på udåndingen.

Åndedrættet har stor indflydelse på det mentale velvære i forbindelse med angst-, depressions- og stresstilstande.

Åndedrættet tilfører vores krop energi. Vi føler os som regel bedst tilpas, når vi lige netop har den mængde energi til rådighed, som vi har brug for i løbet af en dag, og via åndedrættet får vi også sat gang i den afslapning, der er så vigtig for, at vi kan bevare den psykiske balance.

Følgende sker i kroppen, når mennesker ængstes, at vi bliver bange, og det påvirker vores vejrtrækning automatisk. Vi spænder musklerne op og trækker mere luft ind, hvilket forsyner vores muskler med energi, så vi kan komme væk i en fart eller få fjernet det, som vi fortolker som en trussel. Når truslen ikke viser sig reel, bliver reaktionen nytteløs, og den energi, vi har fået tilført, blandt andet ved den forøgede vejrtrækning, bliver ikke brugt, og musklerne forbliver spændte, og så kan kimen til angst let blive lagt.

Både afspændingstræning og motion er særdeles gode måder, hvorpå man kan arbejde med åndedrættet og derved slippe ud af stress og angst. Dog er det vigtigt også at arbejde med den psykologiske årsag til stressen, hvorfor motionen til en start ikke har første prioritet.

Fysisk træning alene mod eksempelvis stress er en lappeløsning. Man skal først og fremmest have styr på åndedrættet og dermed en bedre balance i nervesystemet, for ellers hjælper det ikke en pind. Er man meget hårdt ramt af stress, vil det blot stresse yderligere at gå i gang med hård motion. I stedet vil det være en god idé at prøve med blidere motionsformer, der har særligt fokus på vejrtrækningen såsom pilates eller yoga.

Fem gode grunde til at få et bedre åndedræt:

  1. Forøger lungekapaciteten, så evnen til fysisk udfoldelse øges.
  2. Nedsætter stress. Et godt åndedræt er som en beroligende pille for nervesystemet.
  3. Giver færre muskelspændinger.
  4. Styrker koncentration og indlæringsevne som følge af påvirkning af nervesystemet.
  5. Giver ro til natten og fungerer som en god sovepille

Denne hjemmeside bruger cookies for at tilpasse vores indhold og annoncer, for at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere.
Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Du samtykker til vores cookies, ved at klikke på 'Accepter cookies boksen'. Du kan også vælge ´Læs mere'

Læs mere

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Vi anvender cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter samt til at linke til tredjepartsfunktioner, f.eks. sociale medier. Cookies bruges til at skabe øget brugervenlighed for kunden. De dannede cookies slettes på følgende måde: Cookies slettes nemt med browserens funktioner. Vælg Funktioner og Internet Indstillinger og klik på Slet Cookies.

Luk