Jette K. Mortensen

Livstræet – et billede af din udviklings/livs rejse

18 dec 2018

Livstræet – et billede af din udviklings/livs rejse

Du har friheden til at nære dit eget træ?

Sådan genopbygger du dit mod til at nære dit eget træ!

Livets Træ!

Kærlighed og opvågning – træet er et billede for det at være menneske.

Forestil dig at når du kommer til verden, fødes du som et smukt træ med dybe kraftige og sunde rødder, som går dybt ned i jorden, hvor du får saft og kraft fra. Du hviler i dig selv og er fordomsfri. Dette træ sætter skud og vokser ud i alle retninger og får mange stærke grene og smukke blade. Det tilhører dig alt sammen.

Du har adgang til hver en gren og hvert et lille blad. Du kan klatre frit rundt i hele træet, gemme dig, titte ud, mærke glæde, mærke vinden, solen, glæden, regnen osv. Hvert et blad rummer alle dine egenskaber som at lytte, mærke, dufte, se det smukke, smage på livet. Du har adgang til alle dine sanser og alle grene og blade. Du nærer og plejer dem alle med glæde, kærlighed og vand.

Alle grene og blade har deres berettigelse og du elsker dem alle lige højt.

Efterhånden som du vokser op, bliver du opmærksom på at nogle blade er små, kantede, anderledes, krøllede, grimme og visne.

Du forsøger at skjule det, så andre ikke skal se, hvad dit træ indeholder. Nej nej kig den anden vej, råber du for at aflede opmærksomheden. Men jo mere du forsøger at aflede opmærksomheden, jo mere tydeligt bliver det for dig, det som du ikke ønsker at sanse og se.

Du forsøger at gøre mere for andre, I håb om at de forsat vil synes, at du er et smukt nok træ. Og når du gør det, glemmer du at nære dit eget træ. Det forfald der var i gang i dit træ, ser du pludselig ikke, idet du har ført din opmærksomhed ud på andre.

Eller så giver du andre skylden for, at der ikke er næring nok til dit træ. Det er også f.eks. mor og fars skyld, fordi de altid havde så travlt og aldrig gav mig kærlighed nok. Eller det var også min venindes skyld, fordi hun altid stjal opmærksomheden osv. Eller du begynder at beundre de andres træer meget mere, fordi du synes de er meget smukkere end dit.

Langsomt er du i gang med at kvæle dit eget rodnet!!!

I værst tænkelig tilfælde sidder du med et træ, der er ved at gå ud.

I bedste tilfælde har du et halv udgået træ.

De sunde grene og blade er væk. HVAD GØR DU? Du har mistet din egen jordforbindelse og glemt at nære dit eget træ mens tid var!

Dit træ er ikke længere smukt, det er blevet et træ der kæmper for overlevelse.

Du kan vælge at trække på skuldrene og accepterer at du er halvdøende og måske give helt op.

Du bliver måske misundelig på andre, hvordan de kan have sådan et smukt træ og adgang til så megen skønhed.

Men du har friheden til at begynde at nære dit eget træ og få det til at vokse og sætte nye blade igen.

Husk alt er energi! SÅ HVOR LÆGGER DU DIN ENERGI?

Tør du?

Oftere er det nemmere at være offer og så give de andre skylden for ……..

Men hvorfor stoppede du med at nære dit eget træ?

Havde du ikke fortjent at være et smukt træ?

Eller troede du ikke nok på, at du selv var et smukt træ, siden du havde brug for dine forældres eller andres accept?

Du følte måske du var nødt til at lukke for næringen til dit eget træ for at være accepteret!

Men målet er at genforelske dig i dig selv, i alt det du har adgang til, som stadig ligger der dybt nede i roden. Aktiver alle dine sanser og blive hjemme hos dig selv. Give det kærlighed, næring og energi, så du igen kan komme til at blomstre, som det smukke træ du er. Og nej du er ikke en egoist, fordi du tager dig af dit eget træ. For jo mere du nærer dit eget træ, jo mere vil du blomstre, og jo flere frugter vil du give, som andre igen kan høste og få glæde af.

Så hvilke grene har du lukket for energien til  – sider af dig selv?

Hvad er du gået glip af?

Ta´ energien tilbage, så du igen kan nære dig selv. Den har altid været der. Når du begynder at rumme alle sider af dig selv, bliver du igen fri til at gro og vise din skønhed – nære dig selv!

Kærlighed kommer inde fra.

Det er ikke altid nemt, – men det er det værd at forsøge.

Ta´ det tabte tilbage. Det har altid været dit.

Hvis du rummer alle aspekter af dig selv, kan du frit bevæge dig rundt i dit træ.

Det behøves ikke at være nemt, men det er smukt når du tør.

Og husk på at der findes kun 1 smukt træ lige som dig. Ligesom der også kun findes 1 smukt træ af hver af de andre!

Jeg har selv været der! Så jeg ved hvad jeg taler om. Jeg husker følelse, når jeg lykkes og jeg følte mig fri, lettere, gladere, frygtløs og fuld af kraft og energi. Det er herefter at jeg har følt jeg blomstrede, og jeg kunne dele mine frugter ud til andre og hjælpe dem.

Jeg siger ikke det har været nemt, men det har bestemt været rejsen værd. Og ja jeg har også trukket på andre eksperter for at komme hertil, hvor jeg er i dag.

Så har du også brug for en ekspert til at ta din kraft hjem igen og finde ind til, hvorfor det er så svært at nære dit eget træ, så du igen kan komme til at bære frugt, så er jeg til din tjeneste.

Denne hjemmeside bruger cookies for at tilpasse vores indhold og annoncer, for at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere.
Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Du samtykker til vores cookies, ved at klikke på 'Accepter cookies boksen'. Du kan også vælge ´Læs mere'

Læs mere

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Vi anvender cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter samt til at linke til tredjepartsfunktioner, f.eks. sociale medier. Cookies bruges til at skabe øget brugervenlighed for kunden. De dannede cookies slettes på følgende måde: Cookies slettes nemt med browserens funktioner. Vælg Funktioner og Internet Indstillinger og klik på Slet Cookies.

Luk